Pigekoret

Skanderborg Pigekor er et ambitiøst kor for sangerinder i gymnasiealderen og opefter. Der synges 4-stemmige satser – alt fra pop til klassisk musik.

Koret synger koncerter både på- og udenfor gymnasiet. Koncerter synges også i andre byer, nogle gange i samarbejde med andre kor. Hvert eller hvert andet år arrangeres en korrejse.

Nogle gange deltager koret i en international korkonkurrence. Koret har bla. været med til World Choir Games i Kina, Letland og USA, samt Europamesterskaberne for kor og andre europæiske konkurrencer.

Yderligere har koret bl.a. optaget en række af programmerne i DR’s programserie “Før søndagen” og er også af flere omgange blevet transmitteret live til “Spil dansk dagen”. Koret har sunget med en række danske sangere gennem tiden, bl.a. Ida Corr, Carpark North, De Eneste To, Sigurd Barret, Hej Matematik, Kaka & Wafande og Marie Carmen Koppel.

Koret synger i Bøgeskoven søndag på The Hood på Smukfest.

Korets aktiviteter kan følges på facebook.

Undervisning: Koret synger på gymnasiet i Skanderborg onsdag fra 17.00-19.00 – Læs her hvordan du tilmelder dig.

Pigekoret var – som alle de andre kor – udfordret på korsang under Covid-19. Derfor har de – sammen, men hver for sig – indspillet en af de sange de har arbejdet på i 2020-sæsonen. Vi håber I vil give den et lyt.

Solister: Malene Posselt & Mathilde Augusta

Arrangement, lyd og billede: Freja Maria Nørager Jensen